Prisen er inkl. overfart og udregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.
Priseksempel: 5 nætter i ferielejlighed ved Vrådal Ferieleiligheter ved 4 personer inkl. overfart tur/retur ved afrejse søndag uge 34 2026. Markedspris pr. 11.12.25.
Se den fortryllende natur langs søen Nisser, smukke fjelde og vidunderlige skove. Sommeren i Vrådal byder på muligheder for hele familien. Book en sommerferie med hotel, hytte eller lejlighed i Vrådal. Prisen er inkl. overfart og beregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.
Tag på en kajak- eller bådtur og nyd den smukke natur, de rolige vande og de idylliske omgivelser. Strand Hotel tilbyder leje af kajakker, mens Vrådal Turistinformasjon har både til rådighed.
Strandene ved søen Nisser er perfekte til børn med fint, hvidt sand og lavt vand. Tag din familie med på en picnic til grillområdet og server dem frisklavede hotdogs, hamburgere osv.
I Vrådal kan du nyde fiskeri i søerne Nisser og Vråvatn, som er rige på ørred, aborre, røding og sild. Fisketegn kan købes hos Vrådal Turistinformasjon og på Straand Hotel.
Vrådal byder på masser af sommeraktiviteter for hele familien – fra naturskønne bådture på Nisser og golf omgivet af bjerge og skove til vandreture, cykling og afslapning på dejlige sandstrande.
Det fine hvide sand og den lavvandede kyst gør søen Nisser helt perfekt for badeferie med de mindste. Med udsigt til det betagende landskab i Telemark, kan familien bruge timer på at slappe af ved den hvide badestrand, bygge imponerende sandslotte i vandkanten eller plaske rundt ude i søen. Straand Sommerland ved søbredden er et børnevenligt legeland, der også byder på spændende aktiviteter for familiens ældste børn. Store oppustelige trampoliner flyder rundt i søen, farvestrålende pedalbåde er tøjret til badebroen, og på landjorden er der både klatretårn, beachvolleybane og sommercafé.
Oplev den betagende natur i Vrådal, uanset om du vandrer eller cykler. Begge aktiviteter byder på fantastiske muligheder for at tilbringe timevis i den smukke norske natur. Prøv fx Fossøy Natur- og Kultursti, der starter Straand Hotel og går over slusene til Fossøy, hvorefter man kan følge naturstien rundt om en af landets smukkeste 9-hullers golfbaner.
Langs stien finder du 18 informationsskilte, der fortæller om arkæologi, dyre- og planteliv med mere. Fossøy er en naturperle, som blev skabt under den sidste istid og har klare spor af dødisgroper.
Mellem indsøerne Nisser og Vråvatn kan I komme på slusecruise med M/S Fram. Med afgang fra kajen ved Straand Sommerland fører veteranbåden jer igennem Telemark. Den lokale kaptajn guider jer igennem den store Småstraum Sluse og forbi Vrådals ældste gård, Roholt. Måske ser I også nogle af de mange bævere, der holder til i området. Tag på ferie i Vrådal, hvis I drømmer om familieferie ved badestrand i et børnevenligt område.
Nyd en unik saunaoplevelse i Vrådal! Få en fantastisk udsigt over vandet og Tverrfjell fra den træopvarmede sauna ved Vrådal Panorama Skicenter. Saunaen kan rumme op til seks personer og kan lejes i to timer ad gangen. Den opvarmes med 2-3 brænde og tager cirka 30 minutter at varme op. Imens kan I nyde medbragt mad og drikke ved bordene udenfor saunaen, udforske området til fods, eller tage en dukkert i søen. Husk at medbringe badetøj, håndklæde, klipklapper og badekåbe. Forhåndsreservation er nødvendig via alpin@alpin.no.
Vrådal tilbyder golf på en nyanlagt 9 hullers bane, som er omgivet af et unikt landskab af skov, fjeld og vand. Når man har spillet sin golf runde færdig, er Vrådal et glimrende område at vandre og cykle i. Der er mange vandre- og cykelruter, som kan nydes af alle aldersgrupper.
Hamaren Aktivitetspark ligger lige ved Tretoppvegen og byder på aktiviteter for både børn og voksne. Parken har legepladser, balancebaner og klatreudfordringer, perfekt til en dag fyldt med sjov og leg. Nyd en picnic i de naturskønne omgivelser og få en aktiv dag sammen, hvor I kan opleve den norske natur på nært hold.
Oplev Vrådals skønne natur fra trætoppene med Tretoppvegen, en unik trætopsti, der hæver sig 15 meter over skovbunden. Stien byder på en spektakulær udsigt over fjeldlandskabet og søen Nisser. Ruten er familievenlig og tilgængelig for alle, inklusive barnevogne og kørestole, så hele familien kan få glæde af en uforglemmelig tur i højderne.
Bø Sommarland er Skandinaviens største vandland og en af Telemarks mest populære attraktioner, perfekt til hele familien. Parken har mere end 20 bassiner og rutsjebaner, og der er noget for alle. Højdepunkterne inkluderer HiwiHuhu, Skandinaviens største splash-land, Kånns Tiki, Europas største vandrutsjebane Mot i Brøstet, og den ikoniske frie fald-rutsjebane Magasuget. Uanset alder kan I få en uforglemmelig dag fyldt med vand, sjov og oplevelser.
Vi har udvalgt de bedste tilbud på sommerferie i Vrådal, og der er noget for enhver familiesmag. Hvad enten I er til hotel eller hytte, er I garanteret naturskønne og børnevenlige omgivelse på jeres ferie.
Prisen er inkl. overfart og udregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.
Priseksempel: 5 nætter i ferielejlighed ved Vrådal Ferieleiligheter ved 4 personer inkl. overfart tur/retur ved afrejse søndag uge 34 2026. Markedspris pr. 11.12.25.
Planlæg din tur til Vrådal – find vejbeskrivelser, afstande og tips til oplevelser.
Vejbeskrivelse
Fra Larvik via E18 og 38. Fra Kristiansand via 41. Fra Oslo via E134.
Afstand
Fra Larvik 140 km / 2 timer. Fra Kristiansand 170 km / 2:30 timer. Fra Oslo 191 km.
Supermarkedet "Joker" har dagligvarer, medicinalbutik og posttjeneste.
Turistinformationen er beliggende i centrum af Vrådal med viden og information om Vrådal og de omkringliggende områder.