Prisen er inkl. overfart og udregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.
Priseksempel: 5 nætter i studio-lejlighed ved Gausta Ski Resort ved 4 pers. inkl. slutrengøring med afrejse søndag uge 34 2026. Markedspris pr. 11.12.25.
Oplev den bjergtagende udsigt over Telemark, højfjeldets kulturhistorie på Norsk Industriarbeidermuseum, eller mærk adrenalinet ved Norges højeste permanente bungeejump nær Rjukan. Gausta byder på kultur, historie, natur – med et strejf af spænding. Book en pakkerejse med overfart og overnatning. Prisen beregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.
MB Fjellvåken sejler dagligt tur/retur mellem Skinnarbu og Mogen på Møsvatn. Nyd den spektakulære fjeldnatur og de rolige vande på en unik bådtur.
Rjukanbadet er en populær, familievenlig vandoplevelse. Her er der både velværeafdeling, familieafdeling og en udeafdeling.
Kom tæt på naturen i Langedrag Naturpark og mød ulve, los og rensdyr på nært hold. Bemærk at der er 130 km til Naturparken.
Gausta byder på oplevelser for enhver smag. Udforsk Rjukans rige kulturarv, som er på UNESCOs verdensarvsliste, tag på vandretur op til Telemarks højeste punk eller prøv nogle af de varierede cykelruter omkring Gausta.
Gausta er en af Norges mest populære vandredestinationer og byder på ruter for alle niveauer samt betagende udsigter over fjeldene. En af de mest kendte ture går til toppen af Gaustatoppen.
Familier og begyndere nyder ofte de blide stier omkring Stavsro og Gaustablikk, mens mere erfarne vandrere kan vælge stejle ruter fra Selstali eller længere ture langs fjeldryggene i området. Uanset om du er til en kort gåtur eller en hel dags eventyr, tilbyder Gausta mindeværdige vandreoplevelser året rundt.
Med sine 1.883 meter over havets overflade er Gaustatoppen det højeste punkt i hele Telemark. Fra den smukke fjeldtop kan I på en klar dag se en sjettedel af Norge – fra grænsen til Sverige i øst til kysten ved Skagerrak i syd. Gaustatoppen er også et imponerende syn på afstand, hvor det snedækkede fjeld spejler sig majestætisk i fjeldsøernes klare vand.
Det ikoniske bjerg Gaustatoppen rejser sig 1.883 meter over havets overflade og byder på en oplevelse ud over det sædvanlige. Hele vejen op kan du tage Gaustabanen, et unikt underjordisk tog, som oprindeligt blev bygget i 1950’erne til militært brug, men som i dag giver offentligheden en fascinerende og nem måde at nå næsten til toppen. Fra toppen kan du nyde panoramisk udsigt over en sjettedel af Norge.
For de eventyrlystne er der også aktiviteter på vej ned: familievenlige off-piste-løjper og stejle nedfarter som erfarne skiløbere kan udforske med guide. Men selv uden ski er en tur til Gaustatoppen et mindeværdigt bjerg-eventyr, der kombinerer natur, historie og spektakulære udsigter.
Læs mere på gaustabanen.no
Rjukan er en lille by med en stor historie, som har ført til en nominering på UNESCOs verdensarvsliste. I 1810 rapporterede geologiprofessor Jens Esmark til Kongen i København, at verdens højeste vandfald var fundet ved Rjukan. Esmark havde dog mål forkert, og Rjukanfossens 104 meter var i virkeligheden ikke nok til titlen som verdens højeste vandfald. Ikke desto mindre har den norske fos lokket rejsende fra hele verden til Rjukan ved Gausta for at opleve Rjukanfossen – det rygende vandfald.
I 1943 fandt en af 2. verdenskrigs vigtigste sabotageaktioner sted ved vandkraftværket Vemork. I dag er Vemork omdannet til Norsk Industriarbeidermuseum, hvor du blandt andet kan se, hvordan norske sabotører forhindrede tyskerne i at producere atomvåben. Skal den historiske oplevelse tilføres et adrenalinsus i topklasse, er Vemork også et oplagt udflugtsmål. Her finder I nemlig Norges højeste bungeejump. Kast jer ud fra en hængebro i et 84 meters bungeejump mod en dyb slugt, og få fornemmelsen af at forsvinde ned i en tragt af klippevægge.
Læs mere på visitrjukan.com
På Gausta tilbydes hotelophold og ophold i ferielejligheder samt hytter. Vi har udvalgt de bedste tilbud på ferieophold i Gausta, og vi håber at I finder de perfekte rammer uanset hvilke ferieoplevelser der søges.
Prisen er inkl. overfart og udregnes på baggrund af datoønsker og ledigt kapacitet.
Priseksempel: 5 nætter i studio-lejlighed ved Gausta Ski Resort ved 4 pers. inkl. slutrengøring med afrejse søndag uge 34 2026. Markedspris pr. 11.12.25.
Planlæg din tur til Gausta – find vejbeskrivelser, afstande samt tips til ferien.
Ankomst til Rjukan / Gausta ad vej 37 fra hhv. Larvik, Kristiansand og Oslo
Fra Larvik: 200 km. Fra Kristiansand: 300 km. Fra Oslo: 184 km
Gausta tilbyder et bredt udvalg af spisesteder, hvor du kan nyde alt fra nybagt brød hos den lokale bager til afslappede, familievenlige måltider i pizzeriaet – eller fine dining på hotellet, hvor du samtidig kan nyde den fantastiske udsigt over de omkringliggende bjergtoppe.
Læs mere på gausta.com
På Gausta finder du en mindre dagligvarebutik med lokale specialiteter og det mest nødvendige til et komfortabelt ophold i fjeldene samt en større butik med outdoor-udstyr.
I Rjukan finder du et større udvalg af butikker.
Læs mere på visitrjukan.com
For generelle spørgsmål om aktiviteter send e-mail: booking@gaustablikk.no. Eller download Gausta appen, så har du alle informationer ved hånden.