Stegastein viewpoint - Aurlandsfjord - Sognefjord_Øyvind Heen - fjords.com .png

De store fjorde

Fra fjeld til fjord

Oplev det bedste af Norge på en rundrejse gennem imponerende fjeldlandskaber, spektakulære fjorde og charmerende bygder. Fra Norefjell og Jotunheimen går turen til den verdensberømte Geirangerfjord og videre langs Sognefjorden, omgivet af nogle af Norges smukkeste naturkulisser. Undervejs venter storslåede naturoplevelser, spændende kulturhistorie og god tid til at opleve Norge i eget tempo.

Book din rundrejse i Norge nemt og bekvemt

Oplev Norge i dit eget tempo med bilen og nyd maksimal frihed undervejs. Færge og hoteller er allerede arrangeret for dig, så du kan koncentrere dig om rejsen og de mange naturoplevelser. Rejs hurtigt med SuperSpeed fra Hirtshals, og kom godt i gang med din rundrejse i Norge.

Rundrejse 4
  • 6 overnatninger inkl. morgenmad
  • overfart tur/retur

Highlights
Geiranger, Sognefjorden, Lom stavkirke.

Fra 7.200,- per person Udbydes i perioden 15/04-31/10 2027.
Bestil

Highlights

Oplev nogle af rutens smukkeste natur- og kulturoplevelser. Disse udvalgte højdepunkter er oplagte stop undervejs og værd at få med på rejsen.

  • Geirangerfjorden_Øyvind Heen - fjords.com.png

    Geirangerfjorden

    Det er ikke uden grund at denne rundrejse hedder De store fjorde. Her er mulighed for at besøge Geirangerfjord, som er 15 km lang, den betegnes ’ fjorden over alle fjorde’ og er en af Norges smukkeste. Oplev de lodrette bjergsider, fossende vandfald og gamle bondegårde med græstag. Desuden er Geirangerfjord kåret som verdens bedste rejsemål.

  • Sognefjord.jpg

    Sognefjorden

    Sognefjorden kaldes "fjordenes majestætiske konge" og lever til fulde op til navnet ved at være Norges største fjord og den længste fjord i verden.

    Ved Sognefjorden har I også mulighed for at opleve Jotunheimen, der er det mest bjergrige område i Norge, og her finder I de 27 højeste bjerge i Norge.

  • Flåmbahn am Sognefjord

    Flåmbanen og Geilo

    Rundrejsen giver også mulighed for at tage med Flåmbanen, en to-timers togtur, som hører blandt de ti smukkeste i verden.

    Sidste stop er den charmerende fjelllandsby Geilo, som bl.a. er kendt for sin lokale smedekunst. Men hvor der også er rig mulighed for at være aktiv på cykelryg, klatre eller rafte.

Nyttig information

Få et samlet overblik over din rundrejse – fra det, der er inkluderet i prisen, til praktiske oplysninger før afrejse og under rejsen.

  • Færgeoverfart tur/retur på valgt rute inklusive transport af personer og personbil
  • 1 overnatning i Norefjell, Beitostølen, Geiranger, Sogndal, Geilo og Oslo
  • Overnatning på gode mellemklassehoteller i dobbeltværelse med eget bad/toilet og morgenmad
  • Rejseplan med oversigt over hoteller og detaljeret information om rundrejsen sendes pr. e-mail ca. 30 dage før afrejse

Turen tilbydes med forbehold for ledig hotelkapacitet i de tilbudte byer. I modsat fald tilbydes alternativ hotelovernatning i samme eller tilsvarende priskategori. Der tages forbehold for ændringer.

  • Dag 1: Ankomst til Norge og videre til Norefjell: Efter ankomst til Norge fortsætter rejsen til Norefjell, et af Østnorges mest populære fjeldområder. Overnatning på Norefjell.
  • Dag 2: Norefjell–Beitostølen: Turen fortsætter gennem Hallingdal og Valdres til Beitostølen, som er kendt for sine smukke højfjeldsomgivelser. Overnatning i Beitostølen.
  • Dag 3: Beitostølen–Geiranger: I dag går turen gennem Jotunheimens imponerende fjeldlandskaber via Lom til Geiranger ved den berømte Geirangerfjord. Overnatning i Geiranger.
  • Dag 4: Geiranger–Sogndal: Rejsen fortsætter gennem nogle af Vestlandets mest spektakulære landskaber til Sogndal ved Sognefjorden. Overnatning i Sogndal.
  • Dag 5: Sogndal–Geilo: Fra Sogndal går turen via Sognefjorden og Aurlandsområdet til Geilo, omgivet af storslået fjeldnatur. Overnatning i Geilo.
  • Dag 6: Geilo–Oslo: Turen fortsætter til Oslo, hvor I kan opleve Norges hovedstad med dens kombination af kultur, historie og moderne byliv. Overnatning i Oslo.
  • Dag 7: Hjemrejse: Fra den valgte afgangshavn påbegyndes hjemrejsen med Color Line.
     
  • Antall km: 1.170

Information om check-in, rejsedokumenter, medbringelse af køretøj, vores terminaler samt ankomst og parkering finder du i vores kundeserviceområde.

Gå til kundeservice